Typehus - Plantegninger

Et typehus...


Det viste sig hurtigt at et "Typehus" er et meget bredt begreb.
I praksis var vores eneste begrænsning hos Huscompagniet at de arbejde i vinkler af 45 grader og at ydervægge skulle passe med halve mursten.

Det var faktisk denne fleksibilitet der fik os til at vælge Nyhuse fra tidligere i processen.

Vi endte med helt selv at tegne den oprind8elige husskitse, og derefter med vejledning fra Huscompagniet få det til at passe ind med bygningsreglementet.
Der var selvfølgelig også en stribe ting efterfølgende hvor vi benyttede os af deres erfaring.

Her er vores "endelige" skitse, før byggefirmaet begyndte deres optegning.
Der var rigtigt mange kasserede udgaver undervejs før vi nåede hertil.


Vi var faktisk så heldige efterfølgende at besøge et hus i Glostrup der mindede rigtigt meget om det vi selv havde fundet på.

Det er også en spændende proces fra skitsetegningen til den egentlige kontrakt, der er langt flere tilvalgs mulighedder end vi lige havde regnet med.

Herunder ting som tilbagetrukne rulleskifter i soveværelses vindueskarmene, typen af vinduer, ovenlysvindue og dørtyper (vi valgte massive i stedet for pap-døre).


Overvejelser i forbindelse med plantegningen.

Grundet restriktioner på grunden (Vi må ikke bygge på 7ds) er det optimalt at huset er smallere i den østvendte end den vestvendte ende.

Et resultat af dette er at der bliver en meget stor nordvendt have og en mindre sydvendt.
For at få koblet haverne sammen, og ikke "miste" den nordvendte (ude af syne ude af sind), er der gennemlys fra køkken og alrum.

Vi ønskede en entre der var noget bredere end minimum, da det er den indgang vi gerne vil have i brug. Den endte så med at skrumpe lidt, da der var nogle regler for badeværelser der gjorde at det store badeværelse skulle være større.
Dette gør det lettere at vende en elektrisk kørestol med anhænger. Der skal kunne tegnes en cirkel på gulvet med diameter 110cm lige foran vasken, der ikke noget sted må røre nedfældning i gulvet til bruseniche eller lignende.

På trods af at det ikke var et arkitekttegnet hus, fik vi lov at sidde med tegneren og lave de sidste rettelser, så det blev præcist som vi tror vi vil have huset.
Det var også en erfaren tegner der ikke blot rettede blindt ind som vi foreslog.

Det har faktisk været en rigtigt god oplevelse, og vi har ikke opfattet det som at der er blevet skruet ned for servicen og op for priserne efter underskriften var i hus.

Ind til videre kan vi klart anbefale Huscompagniet til andre.


Den "Endelige" Plantegning.


Vi har været så heldige at få lov at lægge vores endelige tegning af huset ud.

1 kommentar:

  1. mange tak for at du deler dine erfaringer!
    Jeg har kig på en grund hvor der skal rives et hus ned på 200 kvm. Hvad kostede det at få Jeres hus revet ned?
    Hvad hedder den model I valgte hos huscompagniet? og hvad koster den. Held og lykke med det hele
    vh Helle

    SvarSlet