Så mangler der kun det sidste

Vi havde vores bygningssagkyndige med til foraflevering, og hans vurdering var at når de sidste småting var på plads, har vi fået bygget et fint hus.

Byggelederen noterede omhyggeligt de ting vi observerede, og vi tror det nok skal lykkes rigtigt godt.




Huset udefra, nu der er kommet mursten. Der mangler kun afslutningerne på taget i toppen.

... og fra den laaaaaange facade.

Vi var heldige at gutterne fra bordplader24.dk fik lov at måle op til bordplader inden huset står færdigt, så de forhåbentligt kan levere en bordplade kort efter overtagelsen.


Lige nu ser alt rigtigt lovende ud, og det var dejligt endelig at få 14 dage uden hård frost, så der kunne mures.